Bøger

Hr. Skæg og rejsen til ordkloden
Skæg med ord : Hr. Skægs fabelagtige sange om ord


Beskrivelse


Billedbog og cd. Hr. Skæg er taget til ordplaneten i sin luftballon. Her møder han rimsmeden, vokalsalamanderen og kommer i skole til første skoledag. Sangbog med historie, opgaver og cd med sangene fra tv-programmet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. okt. 2013

af

af

Marion Tirsgaard

d. 10. okt. 2013

Sangbog og tilhørende cd med sangene fra tv-programmet Skæg med ord. Krydret med opgaver og en historie, der egner sig til oplæsning. Fra 5 år.

Hr. Skæg er taget til ordplaneten i sin luftballon. Her kommer han i skole til første skoledag, møder rimsmeden, der ikke kan rime og vokal- og konsonantsalamanderen, der kun kan sige henholdsvis vokaler og konsonanter. Skægs oplevelser på ordkloden flettes fint sammen med bogens sange og små lærerige opgaver om ord, rim og vokaler og konsonanter. Det fungerer fint men gør desværre også bogen meget lang og til tider indforstået, hvis man vælger at springe sangene over og kun læser historien. Sangene, der udkom på cd i 2012, er iørefaldende med sjove, finurlige og originale tekster, der ikke er helt på Halfdan Rasmussen niveau men godt på vej. Det er bogstavformidling og historiefortælling på højt plan. Bogen er gennemillustreret i vanlig Hr. Skæg stil af Miwer, der har illustreret de tidligere bøger om Hr. Skæg fx Hr. Skægs ABC, 2011.

Minder om de forrige bøger om Hr. Skæg, især Skæg med bogstaver, 2010, der også indeholder en del læring om bogstaver.

En sangbog med cd, der uden tvivl vil blive efterspurgt af alle Hr. Skæg fans og som niveaumæssigt er af høj kvalitet.