Bøger / skønlitteratur til børn

Hr. Tryk På


Beskrivelse


Billedbog. Hr. Tryk På drømmer om at blive megakendt på nettet med syv milliarder venner. Men det lykkedes ikke rigtigt for ham at blive set, før han vender blikket væk fra skærmen og kigger ind i et par spillevende øjne.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. feb. 2015

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 20. feb. 2015

Hr. Tryk På har tryk på i denne billedbog om de sociale medier, det at være på og behovet for at blive bemærket. Fabulerende historie til børn fra 6 år.

Forfatter Kåre Bluitgen har skrevet mange børnebøger og illustrator Mette Marcussen har også illustreret en del børnebøger og de to har tidligere arbejdet sammen om billedbøgerne om Nisse og dompap og de forskellige årstider. I denne nye billedbog møder læseren Hr. Tryk På, der vil være den suverænt vildeste af alle oploads og vil være mega kendt, som den første med syv milliarder venner. Men det lykkes ikke rigtigt for ham at blive set, ikke før han kigger ind i et par spillevende øjne. De forskellige dobbeltopslag har forskellig længde på teksten og på nogen sider, er der slet ikke tekst. Illustrationerne fylder siderne helt ud med sine decoupage-opbyggede illustrationer.

En tankevækkende billedbog, der kan være lidt svær for de 6-7-årige, men bestemt relevant. Den ligger op til en snak med de yngste om det at være på og gerne ville bemærkes i de sociale medier og medierne i det hele taget.

Er ikke stødt på lignende børnebøger og slet ikke i billedbogsform, der fortæller en historie om de sociale medier og trangen til at være på for denne målgruppe.


Jyllands-posten

d. 21. mar. 2015

af

af

Marie Theilmann

d. 21. mar. 2015