Denne roman er en fortsættelse af Det stumme rum. Hovedpersonen Tora har lige begravet sit dødfødte barn, som hendes stedfar er far til. Det lykkes for hende at skjule begivenheden, men hun erved at blive psykisk syg, og kampen for at overleve rædslen er hård for Tora. Hun vil ikke hjem på ferie, men tante Rakel besøger hende og bliver den eneste, der får del i Toras hemmelighed. Hun oghendes mand, Simon, hjælper Tora med at overleve ved deres varme menneskelighed og hjælpsomhed. Dog glider Tora ind i en skizofren tilstand, hvor hun føler, at andre menesker strømmer igennemhende, og hun identificerer sig med Rakel, især efter dennes død. Men de andre forstår ikke, at hun er Rakel, især ikke Simon, der afviser hende. Ringen sluttes ved bar-negraven, hvor Rakel venterpå Tora, og forståelsen af døden er lys og ingen tragedie. - Hvor forf. før har skrevet meget realistisk, åbner hun i denne bog mere for læserens egen forståelse og fortolkning af begivenhederne.Miljøskildring ogtidsbillede er som i de foregående bøger meget overbevisende. Det er en stram og velkomponeret roman, medrivende, varmt og medfølende fortalt. Det er nok den bedste i serien, ogbogen har da også fået Nordisk Råds litteraturpris, 1987.