Bøger / skønlitteratur til børn

Hugo - gab højt op!


Beskrivelse


Billedbog. Av, krokodillen Hugo har ondt i sin tand. Kaninen bestiller en tid hos tandlæge Plak, men da Hugo skal afsted, er han pludselig blevet syg. Eller er han?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2019

af

af

Marion Tirsgaard

d. 23. sep. 2019

Krokodillen Hugo har ondt i sin tand. Kaninen bestiller en tid hos tandlægen, men da Hugo skal afsted, er han pludselig blevet sløj. Eller er der mon noget andet i vejen? Fjerde billedbog om Hugo og hans venner. Til børn fra 4-6 år.

Hugo og hans ven Kanin skal bage gulerodskager til Kanins fætter-kusine-fest, men Hugo er så underlig tavs og siger nej tak til kage og kanelsnegl. Men da han spiser en gulerodskugle finder Kanin ud af, at Hugo har tandpine. Kanin bestiller en tid hos tandlæge Plak, men Hugo er nervøs. Han har aldrig været til tandlæge før. Bagerst i bogen er en opskrift på Hugo og Kanins gulerodskage. Mia Nilsson, der selv har illustreret bogen, har tidligere udgivet 3 billedbøger om Hugo og vennerne, første gang i 2016 med Hugo - ond, blodtørstig og meget farlig?.

Det er en finurlig og sjov billedbog om en krokodille, der er så bekymret for at skulle til tandlæge for allerførste gang, at han gør en masse krumspring for at slippe, dog uden held. Der er masser af dynamik i de lidt skæve og kantede illustrationer, der passer godt til historien og de mange humoristiske dialoger.

En anden, der har tandlægeskræk er drengen i Hvordan man får sin kamel til tandlægenPeter Pedal hos tandlægen og Peter Pedal i Peter Pedal hos tandlægenEn anden, der har tandlægeskræk er drengen i Hvordan man får sin kamel til tandlægen og Peter Pedal i .



Informationer og udgaver