11 korte historier, der tager et afsæt i virkeligheden, men bevæger sig flydende og fabulerende over i fantasien. For læsere af fantasifulde noveller.
Gennem 11 forskellige korte fortællinger, bringer forfatter Claus Senderovitz, der har en lang rækker udgivelser bag sig, os ind i en fantasiverden. Udgangspunktet for alle historierne er, at handlingen tager sit udgangspunkt i noget realistisk, men bevæger sig over i noget meget surrealistisk og abstrakt. Som i fortællingen "Hulen", der på abstrakt vis bruger huler som metafor for at gemme sig, eller at have steder man søger inspiration. Eller i "Hunden", hvor der fabuleres over, at hunden er usynlig og alligevel til stede. Forfatteren beskriver sine tekster som værende tiltænkt udvidelse af sindet.
Spøjs og skæv samling af korte historier. Der dvæles meget ved detaljer fra hverdagen, fx. køkkenredskaber, kæledyr og relationer. Historierne er holdt i en munter tone og den meget fabulerende skrivestil gør, at man nemt kan trække på smilebåndet. Er man til den slags fantasifuld fortolkning af hverdag og realisme, så er den en fin læseoplevelse. Nogen vil dog finde det for abstrakt og ukonkret.
Kan minde om fx FabelagtighederEnogfyrre tingRygtet, Enogfyrre ting : prosadigte eller Rygtet : romanKan minde om fx Fabelagtigheder, : prosadigte eller Rygtet : romanKan minde om fx Fabelagtigheder, Enogfyrre ting : prosadigte eller : roman.