Bøger / skønlitteratur til børn

Hulk Gray : en tegneserie


Beskrivelse


Tegneserie. Før Bruce kendte Betty, før Hulk var grøn og før verden kendte til Bruce Banners hemmelighed, da var Hulk grå, og det begyndte med gamma bomben. Bruce Banner fortæller sin ven, psykiateren, om hændelser fra fortiden, om mødet med kærligheden og en "svigerfar" der måske ligner Bruces vrede version, Hulk, meget, når han eksploderer i ødelæggelses orgier. Det skræmmer Bruce, men også Betty. Elskede hun ham af de rigtige grunde?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2005

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 11. nov. 2005

Her er et nyt album af holdet bag Spider-man - blue (2003), i samme stil og i et lignende udstyr om en figur fra Marvel-universet. Men historien har en lidt anden tone end den om Spider-man, for det er en sammenhængende historie, der til gengæld har en lignende rammehistorie. Før Bruce kendte Betty, før Hulk var grøn og før verden kendte til Bruce Banners hemmelighed, da var Hulk grå. Bruce Banner fortæller til sin ven der er psykiater, om hændelser fra fortiden om Bruces møde med kærligheden og en "svigerfar" der måske ligner Bruce Banners vrede version meget, når han er Hulk. Det påvirker også Bettys syn på Bruce, elskede hun ham af de rigtige grunde? Vi får et bud på Hulks achilleshæl. Tegneserien er dynamisk, med vekslende brug af rammer og beskæringer. Det er æstetisk set en ret filmisk billedstil, med markant brug af farverne især i begyndelsen og i slutningen til at markere rammehistorien. Det er en nuanceret version af historien om Hulk. Historien fortælles i 6 kapitler svarende til de oprindeligt udgivne hæfter i USA. Tegneserien kan anbefales som æstetisk godt håndværk med stor underholdningsværdi og plads til refleksion til unge fra 13 år og voksne med hang til disse mere nuancerede historier om superheltene, deres stærke og svage sider. Forside og kort præcis bagsidetekst er dækkende for indholdet.


Weekendavisen

d. 22. dec. 2005

af

af

Morten Scholz

d. 22. dec. 2005