Bøger / skønlitteratur / roman

Hullet


Beskrivelse


Den socialt handicappede dreng David bor i en lille afsondret by, adskilt fra omverdenen af et stort fjeld. Folk lever som de har gjort i generationer, men i fremskridtets navn bygges der en tunnel gennem fjeldet. Det betyder store ændringer for alle i byen, men i særdeleshed for David som har brug for faste og trygge rammer.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. jan. 2012

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 24. jan. 2012

For unge såvel som ældre læsere der sætter pris på en god læseoplevelse.

Johansen (f. 1953) har med udgivelser som Stjerneskælv, 2008 og Tranedans, 2010, manifesteret sig som en gedigen forfatter med sans for de unges sprog og problemstillinger. Hullet er ingen undtagelse, men fortjener at blive læst at både unge og gamle. Den på en gang intelligente, men socialt handicappede dreng David, bor i en lille afsondret by, adskilt fra omverdenen af et stort fjeld. Folk lever som de har gjort i generationer, men det ændres da der bygges en tunnel gennem fjeldet, således at fremskridtet også kan komme til byen. Det betyder store ændringer for alle i byen, men i særdeleshed for David som har brug for faste og trygge rammer. Heldigvis har han sin idoliserede storebror Peter, men også her forandres forholdet. Johansen rammer plet i beskrivelsen af det naive, barnlige sind kontra de overvældende og skræmmende forandringer. Som en blanding af Haller og Rifbjerg, tilsat et strejf af melankoli, fortæller han en universel historie om hvorledes det såkaldte fremskridt korrumperer det naturlige og ægte. Det er behændigt gjort og faktisk hurtigt læst, men svært at glemme.

I forhold til Johansens andre bøger, har denne en lidt mere "voksen" stemning, men temaerne såsom tradition/forandring, autisme, søskenderelationer, etc., vil stadig kunne bruges i ungdomsuddannelserne.

Vedkommende og klog bog, der griber en om hjertet og kalder på en genlæsning.


Berlingske tidende

d. 18. feb. 2012

af

af

Kari Sønsthagen

d. 18. feb. 2012


Jyllands-posten

d. 8. feb. 2012

af

af

Karen Lise Søndergaard Brandt

d. 8. feb. 2012


Weekendavisen

d. 2. mar. 2012

af

af

Damian Arguimbau

d. 2. mar. 2012


Børn & bøger

Årg. 65, nr. 5 (2012)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 65, nr. 5 (2012)