Bob er et helt almindeligt gennemsnitsligt menneske. Han har ingen superkræfter, han kan ikke flyve og han er ikke udødelig. Men han er alligevel på en mission, der hele tiden driver ham frem mod mere og mere komplicerede puzzles. Fra 8 år.
Human fall flat er et unikt 3D puzzle-spil, hvor man som Bob, en hvid plastic-udseende figur skal løse fysikbaserede opgaver, for at komme gennem de åbne baner. Grundet spillets komplicerede kontrol, hvor højre og venstre trigger kontrollerer hhv. Bobs højre og venstre hånd kan simple ting, såsom at ro en båd eller samle en bjælke op være en udfordring. Hvis man spiller multiplayer vil spillet hurtigt blive en øvelse i kaotisk samarbejde, når spillerne forøger at slæbe ting eller hive hinanden rundt på banerne.
Der er ikke nogen historie i spillet, blot åbne verdner fyldt med fysikbaserede puzzles. Der er mange måder at løse opgaverne på, især hvis man spiller sammen med en ven og det kan let blive både kaotisk og humoristisk. Kontrollen kræver en del tilvænning. Det oprindelige spil udkom til PC i 2016 og PS5-versionen bringer ikke rigtig noget nyt med sig. Grafikken er simpel, men velfungerende. På engelsk. PEGI 3.
Spillets fysik leder tankerne til spil som Fall guys - ultimate knockout og Just die already : old people mayhem sandbox, der begge anvender samme ragdoll-effekt og fysikbaserede gameplay.