Bøger / faglitteratur

Humaniora : videnskab eller varm luft


Beskrivelse


Akademisk debatbog som kritiserer den måde hvorpå universiteterne og den akademiske verden forsker og underviser inden for de sociale og humanistiske videnskaber.

Indhold

Seneste udgave,

Bogens emne er en kritik af de sociale og humane videnskaber, som de bedrives på danske universiteter og i udlandet. I disse videnskaber udføres der en hel del god og lødig forskning; men der foregår også meget der er så svagt funderet, at det ikke fortjener betegnelsen videnskab. En meget stor del af alt hvad der publiceres inden for de sociale og humane videnskaber, er baseret på tankesæt der går under betegnelser som postmodernisme, poststrukturalisme og socialkonstruktionisme. Vurderet ud fra hvilke værker der citeres oftest på verdensplan, gælder det for lidt over halvdelen af al `forskning´ på feltet, lige som danske forskere på feltet baserer sig mere på disse tankesæt end på noget andet. Men ved en kritisk gennemlæsning af de vigtigste værker inden for socialkonstruktionisme, videnssociologi, kønsforskning m.m. kan man konstatere, at der simpelt hen ikke er nogen evidens for de påstande, der fremsættes i disse bøger. Det har snarere karakter af varm luft eller en gang Kejserens nye Klæder. Man må undre sig over, hvorfor forskere på feltet ikke udøver intern kritik og punkterer de mest oppustede påstande. Men da det ikke sker, er der et stort udækket behov for at andre, der ser på feltet udefra, kommer med den nødvendige kritik – sådan som det sker i denne bog. Bogen omtaler hvad der er de særlige formål med humaniora og kritiserer mangelen på kriterier for hvornår en tese er sand. Flere kapitler handler om kønsforskning. De sidste kapitler i bogen handler bl.a. om Linda Koldau-sagen og Lomborg-sagen – specielt om den forskellige holdning blandt naturvidenskabsfolk og folk på de human-sociale videnskaber til Lomborg. Bogen har ikke nogen veldefineret målgruppe, men sigter dog især på at udvikle mere kritisk sans hos folk der studerer eller arbejder med humaniora. Naturvidenskabsfolk og andre som kommer i konflikt med humanisters verdensopfattelse, kan også have nytte af at læs den


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2016

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 30. sep. 2016

Biolog og naturvidenskabsmand opfordrer til debat. Han spørger provokerende og kontroversielt om "humaniora er videnskab eller varm luft". For dem, som interesserer sig for videnskab og forskning, og for debatten om "hårde og bløde" videnskabelige fagområder.

Debatbog som kritiserer den måde, hvorpå universiteterne og den akademiske verden forsker og underviser indenfor de sociale og humane videnskaber. Bogen er på 27 kapitler og har overskrifter som "Objekt- og subjektorientering", "Selvet", "Relativisme", "Diskursanalyse", "Humanisme og vulgærhumanisme", "Antropologi", "Mistænkeliggørelse af naturvidenskaberne", "Feministers kritik af naturvidenskab", "Postmodernisme", "Hvor er evidensen", "Seksualadfærd som social konstruktion", "Feministisk talbehandling" og "Sandheden om H.C. Andersen". Forfatteren beskriver bl.a. hvordan Bjørn Lomborgs tanker modtages forskelligt af naturvidenskaben og af humanistiske videnskaber og flere af bogens kapitler handler om kønsforskning. Kåre Fog, f. 1949, er biolog og har bl.a. skrevet To køn - tre sandheder.

Provokerende debatindlæg, hvor forfatteren også bruger erfaringer fra sit personlige liv i sin argumentation. Det er en fordel, hvis man er vant til at læse akademisk litteratur.

En anden bog om naturvidenskab og humaniora er Hvad er humaniora af Finn Collin.



Informationer og udgaver