Bøger / skønlitteratur / psykologisk thriller

Hun var velkommen


Beskrivelse


Mel modtager en uventet mail fra en veninde hun ikke har haft kontakt med i 17 år. Veninden Abi skal skilles, og flytter hjem til Mel for en kort periode. Men gamle hemmeligheder lurer under overfladen og det korte besøg trækker ud.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juli 2019

af

af

Sanna Stagaard Gade

d. 29. juli 2019

De to gamle veninder Mel og Abi genoptager kontakten efter 17 år. Abi skal skilles og flytter hjem til Mel og hendes familie. Men gamle hemmeligheder lurer under overfladen og begge kvinder har bagtanker med den nyligt genoptagne kontakt. Til kvindelig læsere, der gerne vil underholdes.

Mel og Abi var bedste venner på universitetet, men da Mel bliver gravid og dropper ud mister de kontakten. Abi gør sin uddannelse færdig og flytter med sin kæreste fra universitetet til USA. 17 år senere modtager Mel pludseligt en email fra Abi, der bringer gamle minder frem. Abi skal skilles, og har brug for støtte og et sted at bo. Uden betænkeligheder inviterer Mel hende til at bo hos hende. Besøget trækker ud og Abi invaderer Mels hjem og familie på en måde, der bliver mere og mere ubehagelig for Mel. Det er forfatterens første bog på dansk.

Det er en forudsigelig roman om venskab, hemmeligheder, misundelse og hævn. Den bliver fortalt skiftevis fra Mels og Abis synspunkt. Det er tydeligt undervejs, at de begge har hemmeligheder for hinanden, men man bliver aldrig rigtigt overrasket over disse hemmeligheder. Historien er til den lange side, men har spændingselementer der alligevel holder læseren fanget undervejs.

Den psykologiske spænding inden for hjemmets fire vægge kan minde om thrilleren En lille tjeneste, mens temaet med veninder, familie og dunkle hemmeligheder også kan findes i Liane Moriartys bøger.


litteratursiden.dk

d. 9. sep. 2019

af

af

Lene Jensen

d. 9. sep. 2019

Velskrevet thriller om gammelt venskab, svigt og hævn skæmmes af et gennemskueligt plot og et stereotypt persongalleri. Selvom jeg ret hurtigt gættede plottet, var jeg godt underholdt og temmelig opsl...