Hunden er rask : fortællinger fra mit liv i Sovjet

En lille perle blandt de mange erindringsbøger, der klogt, vittigt og forbløffende fører os igennem en opvækst i efterkrigstidens Leningrad. Lån den ud til alle dem, der har følt og lidt med Rachlin-familien.

Sonja er født 1945 i Leningrad, og hele hendes tidlige barndom er præget af den forfærdelige belejring i krigsårene, som trak dybe spor i morens personlighed. Hun skildrer en opvækst i bittesmå boliger - 4 1/2 m2 pr. person - hvor privatliv var ikke-eksisterende, og hvor et menneskes liv var gennemreguleret og kontrolleret på de mest bizarre og foruroligende måder, og hvor frygten var det altomfattende hylster. Alligevel udvikler Sonja en personlighed, som magter at forholde sig frygtløst til absurditeten. Blidt og rørende får vi historien om hendes første ægteskab og den lille søn der dør, skilsmissen, hendes stærkt handicappede mor, og ikke mindst kærligheden til den danske udvekslingstuderende Ole, som hun gifter sig med ved at bestikke bestyreren i Bryllupspaladset med et bind Kafka. Den ene groteske situation afløser den anden, men alt sammen fortalt med en omfattende kærlighed til landet og befolkningen. I 1970 kom hun til Danmark til sin Ole efter en lang kamp med systemet. Sonja Vesterholt er siden uddannet producer og har en lang række dokumentarfilm bag sig.

Læs fx 16 år i Sibirien og Stalins børn.

En klog og tragikomisk erindringsbog om en opvækst under overvågning i det tidligere Sovjetunionen. Den fortjener stor udbredelse for sine mange kvaliteter.

Læs hele vurderingen