Digtene er modernistiske og henvender sig til yndere at nyere dansk lyrik. Lena Krogh Bertram startede i 1980 Lyrik-cafeen i Odense. Det vil være i sådan en sammenhæng, digtene vil gøre sig bedst, hvor man kan høre dem læst op, måske diskutere dem og udveksle erfaringer om egen digtning.
Samlingen indeholder 43 digte, der falder i 5 dele, hver adskilt af en illustration af Ingsi Croon. Illustrationerne indikerer en glæde og munterhed, som egentlig ikke svarer til indholdet i digtene, når man undtager 1. dels digte, der handler om graviditet, fødsel og spædbørn. Her findes nogle markante billeder som: "Midt i floden/ revner græsægget/ moderkagen glider ud/ følger navlestrengen- / hendes/ kødrøde/ stamtræ." De øvrige 4 dele adskiller sig ikke så tydeligt fra hinanden. Kvindelivet er omdrejningspunktet, og de mørke sider er de dominerende: "Jeg halter rundt i mit selvskabte landskab i ruiner...". Naturen spiller en stor rolle som billedsprog og som spejl for stemningerne: "Stormende, larmende sort sol/ over huset/ dagen dingler på sit hængsel." Nogle af digtene har satirisk bid, andre har en erotisk undertone, og atter andre bruger eventyrets elementer. Der bruges ofte meget voldsomme billeder, der sine steder næsten tager meningen ud af digtet.
Jeg kan bedst sammenligne Lena Krogh Bertrams digte med Nanna Rømer Dorph-Petersens, da de har stemningen og voldsomheden til fælles.
En udgivelse, der er for de største biblioteker.