Nogen boller kan der koges megen suppe på. Til gengæld bliver der færre og færre boller på suppen, og man får mindre og mindre lyst til at spise den. Sådan er det med Huset der blev mindre. Den forekommer tynd og motivet udpint, idet handlingen til forveksling ligner mønstret fra tidligere bind i serien: Onkel Titus køber et dødsbo, og pludselig bliver der en voldsom og mystisk køberinteresse for netop det bo, hvilket skaber stor aktivitet blandt de tre detektiver. Som i de fleste andre bind er den elementære spænding i orden, men yderst utroværdig, hvilket også kan siges om omslagstegningen, idet Huset der blev mindre henviser til en serie malerier af det samme hus gengivet i varierede størrelser. For øvrigt er det ikke det hus, der vises på omslaget. Et mysterium, som måske kunne blive en sag for de tre detektiver.
