Huset ved verdens ende

Krimiserien med kommisær Erik Winther er alligevel ikke helt slut; her kommer højst overraskende et 11. bind, som kendere vil forstå at nyde. Nye læsere bør begynde med begyndelsen.

Den nu 52-årige kriminalkommissær Erik Winther er tilbage i Göteborg efter to års orlov i Spanien. Da vi sidst tog afsked med ham, var han druknedøden nær, men han overlevede med bl.a. tinnitus som følgevirkning. I Göteborg venter en grim sag, hvor en mor og hendes to børn er blevet knivdræbt i et ensomt beliggende hus. Dog er det tredje barn, et spædbarn, blevet skånet. Som altid lever den melankolske og eftertænksomme Winther sig ind i sagen i en grad, så det ligner en besættelse. Hans intuition er stor ligesom fornemmelsen for ondskab, og det er på de indre linjer, at Edwardson igen leverer en fornem krimi. Han har et sjældent greb om person- og miljøskildringer og skriver i et dvælende og langsomt fremadskridende tempo, som ikke appellerer til alle krimilæsere, ligesom de knappe dialoger heller ikke gør. Men alle os, der er tunet ind på kanalen, elsker stilen og stemningen.

Åke Edwardson (f. 1953) er helt sin egen. Hans opus om kriminalkommissær Erik Winther er en milepæl i den svenske krimilitteratur og kan på sæt og vis sammenlignes med Mankells serie om Wallander eller med Nessers om Barbarotti og så alligevel slet ikke.

Det overraskende 11. bind med kriminalkommissær Erik Winther lever til fulde op til seriens høje standard. For alle seriøse krimilæsere, som har læst seriens øvrige bind.

Læs hele vurderingen