Bøger / skønlitteratur / roman

Huset vi voksede op i


Beskrivelse


Familien Bird er lykkelig, velfungerende, støjende, kærlig og stor. Der sker en ulykke, og familien falder fra hinanden. År senere genforenes de, og måske kan de blive en lykkelig familie igen, hvis de tør se i øjnene, hvad der skete så mange år tidligere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. apr. 2014

af

af

Sanne Caft

d. 9. apr. 2014

På omslaget en hjertevarm og hyggelig roman om en familie, der har det hele, falder fra hinanden og samles igen i feel good stil, men under overfladen en roman, der tager fat i tungere emner på en sober og troværdig måde. Den kan, trods den større dybde i tematik end ved rene hyggelæsningsbøger, sagtens bruges til sommerlæsningshylden og strandtasken.

Vi kender engelske Lisa Jewell fra to chick litt romaner: Ingenogtredive, samt Vince & Joy, der begge viste forfatterens solide greb om en letflydende, underholdende historie med sans for skæve situationer og menneskers dårskab - i sær hvad angår det andet køn. Her er fokus flyttet til en tungere familiehistorie, hvor en hemmelighed år tilbage har splittet familien ad, og først nu mødes den i et forsøg på at splejse stumperne. Det viser sig at handle om forfald og tab på en meget konkret måde, og ingen i den store familie er kommet upåvirket gennem livet. Sproget er letflydende og snakkende og understøtter sjovt nok den hurtigflydende stemning, der præger læsningen trods det i teorien tunge emne.

Umiddelbart kan Lisa Jewell sammenlignes med en anden chick litt forfatter som Marian Keyes, der også formår at balancere tungere emner med humor uden dog at sælge ud i forhold til emnets alvor.

Både omslag og emne målretter bogen til kvinder, der vil have afslappet underholdning fra en forfatter, der ikke er så kendt på dansk men som skriver i stil med Marian Keyes. Emnet er dog mere alvorligt, og anvendeligheden stor.