Bøger / skønlitteratur til børn

Huset


Beskrivelse


Billedbog med seks småhæfter. Vi møder beboerne i 6 lejligheder i det gule hus, hvor der bl.a. bor en gammel øldrikkende digter, afdøde Hennings hund, forelskede José og skønne Bianca, som har fødselsdag.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. apr. 2009

af

af

Pia Boisen Michelsen

d. 15. apr. 2009

Billedbog fra 5 år om livet i et lejlighedskompleks.

På første opslag finder man seks pixibøger, der repræsenterer hver sin lejlighed og dens beboere. Aidt er en prisvindende forfatter og lyriker, som tidligere har skrevet børnebøger som fx Zakarias og Hvor er Villy?, 2006. Hovedpersonen Bianca er inspireret af forfatterens digt- og fotobog Balladen om Bianca, 2002. De andre beboere omfatter bl.a. en bitter plejekrævende sørøver, en øldrikkende digter, den nye familie i afdøde Hennings lejlighed, forelskede José samt alle husets børn og dyr. Historien slutter hos Bianca med en stor fest. Forfatteren har fundet det magiske i det hverdagsagtige. Sproget er legende og sansemættet, og historierne er underholdende og tankevækkende. Emner som alderdom og døden er beskrevet ret udramatisk som en del af en livsbekræftende historie. Pixiformatet er spændende og virker holdbart. Flotte retroagtige akvareller i gyldne, røde og lilla nuancer med mange fine detaljer. Udtryksfulde figurer i en let livlig streg, der passer godt til historierne.

Bogen kan bedst sammenlignes med Grete Janus Hertz' klassiker Det gule hus fra 1974. Denne bog kræver mere af sin læser, men giver også meget igen.

Sjov og sørgmunter billedbog, der indeholder seks pixibøger med moderne fortællinger om beboerne i et lejlighedskompleks. Livlige billeder i gyldne og violette farver.


Berlingske tidende

d. 22. maj 2009

af

af

Mai Misfeldt

d. 22. maj 2009


Weekendavisen

d. 15. maj 2009

af

af

Damian Arguimbau

d. 15. maj 2009


Kristeligt dagblad

d. 20. juni 2009

af

af

Sara Nørholm

d. 20. juni 2009