En ung forfatterspire kæmper for at realisere sine kunstnerdrømme i København, men hans usikre økonomiske situation tvinger ham hele tiden ud af kurs. En graphic novel om social og økonomisk ulighed, et fejlslagent boligmarked og en kunstnerisk klasse gennemsyret af hykleri. Til læsere i alle aldre.
"Husvild" fortæller historien om en ung, jysk mand, som er flyttet til København for at blive forfatter. Som nytilflytter til storbyen uden hverken fast fuldtidsarbejde eller en forældreformue i ryggen, står han på kanten af boligmarkedet og kastes fra det ene håbløse værelse til det andet. Socialt kæmper han også med at finde fodfæste, forfattermiljøet virker som en utilgængelig klub, og alle, han møder, hustler sig enten gennem tilværelsen eller har opgivet deres drømme i håbet om et tåleligt liv. Det samme dilemma plager hovedpersonen, som må vælge mellem at udfolde sine kunstneriske ambitioner eller tjene penge for at overleve.
En skøn tegneserie, som tegner et spidst og humoristisk portræt af tilværelsen fra prekariatets perspektiv. Det er et vellykket kunstværk og et væsentligt bidrag i debatten om den stigende sociale ulighed. Stregen er sort/hvid, realistisk og simpel. Vil appellere bredt og må forventes at blive en del af gymnasiernes pensum de næste mange år.
Styrelsen tegner et billede af livet i en dansk styrelse, hvor gode ambitioner umærkeligt glider over i korruption.