Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hvad nu, Sif?

Del 3 af Spring, Sif!

Beskrivelse


Sif elsker heste - både rideskolens vilde Impala og hendes egen rare Baldur. Hun skal til stævne med Impala. Har hun mon chance for at vinde?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. sep. 2003

af

af

Karen Engelund (skole)

d. 5. sep. 2003

Velskrevet og god gul Dingo til hesteinteresserede piger fra 8-års alderen (lix er 8). Bogen er den tredje i serien om pigen Sif og efterfølger således Spring Sif og Sif og Baldur. Vi følger Sif til stævne, hvor hun skal ride den vilde Impala. Det går ikke godt, og Sif er lige ved at miste modet. Helt galt går det, da hun kommer hjem og får at vide, at hendes forældre vil sælge et par af familiens heste. Efter en hæsblæsende ridetur på islænderen Baldur finder Sif dog en holdbar løsning og genvinder humøret. Der fortælles levende, uden stor dramatik, men med en scenevant indføling i heste og rideverdenen med alle de udtryk som hører til. Bogens syv kapitler falder i 2 dele. I første del hører vi om stævnet, konkurrencementaliteten og det flotte rideudstyr. Anden del af bogen foregår hjemme, i støvede ridebukser og handler om pasningen og tilhørsforholdet til hestene. Bogen har således hele spektret med og rummer derigennem gode muligheder for identifikation. Illustratoren er den samme som i seriens øvrige bind, og også denne gang er samarbejdet vellykket. Allerede på forsiden viser illustratoren sin sans for målgruppen med sin detaljerede naturtro streg. Kan anvendes til både fritidslæsning og læsetræning.