Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Hvad sker der gennem årstiderne?


Beskrivelse


Billedbog. Familien Egern, Familien Hare og Hr. og Fru Pirol bor i et gammel egetræ. Oplev årstiderne sammen med dyrene, gå på opdagelse i tegningerne og vær med til at læse historierne højt ved hjælp af billedord.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juni 2019

af

af

Marianne Agger

d. 14. juni 2019

To "læse-med-historier" om dyrs liv på bondegården i "Hvad sker der på bondegården?" og om årets gang i et gammelt egetræ i "Hvad sker der gennem årstiderne?" For børn fra ca. 2-5 år.

I "Hvad sker der gennem årstiderne?" bor små dyrefamilier i et gammelt egetræ, hvor man følger deres liv i løbet af et år. På tegningerne ser man dyrenes forskellige gøremål i løbet af de fire årstider. Børn kan være med til at billedlæse ord i de små historier, der fortæller om begivenheder om foråret, sommeren, efteråret og vinteren. Det kan de ved hjælp af små tegninger, der erstatter nogle af tekstens ord. Det samme gør sig gældende i "Hvad sker der på bondegården?", hvor Familien Bjørn besøger Bedstemor og Bedstefar Bjørn på bondegården. Her får man et indblik i alle de ting, der foregår på bondegården. I begge bøgers tekster er der spørgsmål, som sætter læseren i gang med at finde bestemte ting på tegningerne. Bøgerne har udskårne, tykke papsider og små kighuller på forsiden.

Med et mylder af liv på de detaljerige tegninger, små historier og opgaver, og mulighed for at være en aktiv del af historiefortællingen, er her underholdning til mange timer. Tegningerne er lidt gammeldags i udtrykket og meget nuttede, men de giver en hyggelig stemning og er lette at afkode. Billedordene fungerer også godt i teksten.

En anden serie, der gør brug af billedord, er den om Matilde Mus med fx Matilde Mus er sløj.