Hvaler er fascinerende og spændende, og det kan man også sige om denne flotte fagbog om hvaler, som kommer i serien Verdens store skabninger. Den fortæller om alverdens bardehvaler og omtandhvalen kaskelotten, hvorimod der om de øvrige tandhvaler henvises til et andet af seriens bind: Delfiner og Marsvin af Janelle Hatherly. Teksten er ret kort, men informationsrig og seriøs. Denbeskriver hvalernes udviklingshistorie (50 mill. år tilbage), artsinddeling, føde, udbredelse, krop, sanser, formering, adfærd, hvalfangst før og nu og lidt om initiativer til bevarelse afhvalbestanden. Der afsluttes med en ordliste, en navneliste og et register, men nogen opslagsbog er der ikke tale om. Det er især de flotte store og små farvefotos, der dominerer læseoplevelsen.Billedopsætningen er spændende, og ved hvert opslag er der udover teksten små indrammede forundringsvækkende anekdoter og spørgsmål. Hvaler er meget grundigere og sværere end Bender: Hvaler ogdelfiner, men til gengæld lettere ogmere overfladisk end Johansen: Hvalernes verden. Hvaler kan bruges både til at bladre i og til at fordybe sig i for dyreinteresserede børn fra 12 år.