Billedbogen er en smuk hyldest til hvalerne. Det er samtidig en bog om realisme og romantik, om maskulint og feminint. En eftermiddag fortæller Lillians farmor om dengang, der fandtes hvaleroveralt i havet. De var store og fredelige. Dengang plejede hun at sidde på bådebroen og vente på dem. Hun gav dem gaver, og de sang til gengæld. Denne smukke oplevelse fortælles i en tæt og intensatmosfære mellem barnebarn og bedstemor. Men den afbrydes af farfaren, som beklager sig over sin kones indbildning. Hvaler slagtes til mad, olie, parfume og fiskemel. Barnet skal have nyttigeoplysninger og ikke fyldes med romantik. Alligevel drømmer Lillian om, at hvalerne vender tilbage. Siddende på bådebroen kaster hun en margerit ud til dem og kan se dem danse i måneskinnet (som påomslaget), mens de synger hendes navn. At romantik er alt det, mennesker ikke har skabt, kan umiddelbart virke kynisk, men ved nærmere eftertanke uhyggeligt rigtigt, når det drejer sig omødelæggelse af naturen. Denenkle men udtryksfulde tekst er sat i en smal spalte yderst på hvert opslag. Resten udfyldes af stemningsfulde, farverige oliebilleder med en fotografisk dybde. Etbetagende kunstværk, der ikke nævner menneskets rovdrift på naturen en eneste gang. En sikker klassiker for børn fra 5 år og deres voksne.