Bøger / skønlitteratur til børn

Hvem er bedst?


Beskrivelse


Billedbog. Teresia vil gerne være den bedste til alting, men det er ikke altid let at være lige så dygtig som storesøster Emilia.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. nov. 2010

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 9. nov. 2010

2 små kvadratiske billedbøger om hverdagssituationer for de 2-4-årige.

I årene 1996-2006 udkom en række billedbøger om pigen Emilia (senest Emilias fyrværkeri, 2006). I disse 2 små kvadratiske billedbøger er Emilias lillesøster, Teresia, som vi også mødte i de ældre bøger, hovedpersonen. I Se på mig! kæmper lille Teresia for at få opmærksomhed. Flere opslag slutter med at T. påbegynder en sætning om noget hun kan, som først færdiggøres på næste side. I Hvem er bedst? er det konkurrencen mellem søskende, der er i fokus. Teresia bliver sur over, at den ældre Emilia hele tiden er den bedste. Men alt slutter i fred og fordragelighed. Teksten i de to bøger er dialogrig, mundret og velskrevet. De små hverdagssituationer er ramt på kornet og vil interessere målgruppen. Kirsten Raagaards illustrationer passer godt til teksten. De er holdt i en karikeret lidt tegneserieagtig stil med en persontegning, der er udtryksfuld og let aflæselig, trods den enkle streg.

Disse 2 små kvadratiske billedbøger om hverdagssituationer føjer sig fint ind i rækken af gode billedbøger om dagligdagen for de mindste, der vel startede med Totte/Lotte-bøgerne, og hvor bøgerne om Lillesøster er et af de nyere eksempler.

To fine og tiltrækkende små billedbøger om dagligdags situationer, som målgruppen af 2-4-årige vil kunne genkende og identificere sig med. Den dialogrige tekst er velskrevet, og de livfulde farvelagte stregtegninger illustrerer de små hverdagssituationer fint.