Bøger / skønlitteratur til børn

Hvem er jeg?


Beskrivelse


Billedbog. En lille fyr stikker snuden frem fra et æg, som bliver klækket i junglen. "Hvad mon jeg er for en?" tænker han - og drager ud for at finde svaret.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. nov. 2011

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 29. nov. 2011

Billedbog om søgen efter tryghed og om farver for billedbogslæsere fra ca. 3 år.

Forfatteren til denne nye billedbog har ikke tidligere fået udgivet børnebøger i Danmark, mens illustrator Tony Ross næppe kræver nærmere præsentation - tænk blot på de populære billedbøger om den lille prinsesse. I nærværende bog kommer en lille kamæleon ud af sit æg og begynder straks at lede efter sit ophav. I sin søgen møder den mange dyr og skifter samtidig farve efter omgivelserne. Ingen af dyrene kan svare på, hvem kamæleonen er, og da den møder krokodillen, er det lige ved at gå galt. Men netop da finder mor kamæleon ungen, og alt ender i fryd og gammen. Bogens korte tekst er velskrevet, og de enkle, men alligevel udtryksfulde, farvelagte, karikerede stregtegninger passer godt til den lille historie. Undervejs er der mulighed for en snak om farver, og målgruppen vil kunne nikke genkendende til de dyr, vi møder undervejs og til kamæleonungens søgen efter tryghed.

Der findes en del billedbøger med omtrent samme tema som nærværende: En dyreunge kommer ud af ægget og søger sin mor. Her kan eksempelvis nævnes Preben Poulsen And, 2001 og Mor, hvor er du?, 2004.

Alt i alt en fin og enkel lille billedbog om et tema, der er behandlet mange gange før i andre billedbøger. I tilgift giver bogen også mulighed for en snak om farver.



Informationer og udgaver