Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Hvem er sur?


Beskrivelse


Nalle bygger et tårn af klodser. Katten vil være med, men det vil Nalle ikke have. Så bliver de uvenner og slår hinanden. Mon de kan blive venner igen? Herlig billedbog om leg og konflikter for 2-4-årige.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. maj 2025

af

af

Line Hoffgaard

d. 16. maj 2025

Nalle bygger et tårn af klodser. Katten vil være med, men det vil Nalle ikke have. Så bliver de uvenner og slår hinanden. Mon de kan blive venner igen? Herlig billedbog om leg og konflikter for 2-4-årige.

Fire historier i serien om Nalle og hendes venner. "Hvem bløder?" og "Hvis mormor?" er nye historier, mens "Hvem sover ikke?" og "Hvem er sur?" er 2. udgaver. Bøgerne fokuserer på mindre børns venskaber og leg, hvor følelser og konflikter kan blusse op, når man bliver uenige, kommer til skade eller mærker misundelsen. Det føles godt at blive gode venner igen og blive trøstet. Svenske Stina Wirsén har illustreret en lang række billedbøger.

Historierne fortælles i korte sætninger og ledsages af udtryksfulde krusedulle-tegninger. Med få ord og i en enkel streg lykkes det Wirsén at indfange små børns følelser eminent godt. De korte sætninger og åbne spørgsmål giver plads til læserens egen fortolkning og gør bøgerne oplagte til samtale om, hvad der er på spil. I 2. udgaven af "Hvem er sur?" og "Hvem sover ikke" er teksterne opdateret, mens illustrationerne er uændrede. Dette gør ikke nogen nævneværdig forskel for læseoplevelsen. Nalle-bøgerne er noget ganske særligt!.

Nalle-serien minder om Aakesons Lili-bøger, se fx Lili har slikdag Andre bøger om de mindstes følelser er fx Mervi Lindmans "Buller"-serie.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juni 2017

af

af

Marianne Agger

d. 8. juni 2017

To nye bøger om Nalle og hendes venner, en kat og en fugl. Drøncharmerende bøger til de mindste på ca. 2-4 år.

I "Hvem er sur?" bygger Nalle med klodser. Katten må ikke være med, så den bliver sur på Nalle. Nalle bliver også sur, og slår katten med en klods, men så bider katten Nalle. Pludselig græder de begge. Tristheden går dog hurtigt over, og de får gang i en god leg. I "Hvem er død?" er fuglens farfar død. De er i kirke. Det er koldt, og præsten snakker og snakker. Fuglens far er ked af det, så det bliver fugl også. Men mor trøster dem og siger, at farfar var gammel og færdig med at leve. Fuglen spørger, hvor farfar er nu. Måske er han en sommerfugl? Fuglen møder Nalle, og da de leger, kommer fuglen til at sluge en sommerfugl. Men den var nok også færdig med at leve.

De to bøger fortsætter den gode stil fra de tre forrige bøger i serien af Stina Wirsén. Simple og skønne krussedulle-tegninger, der er meget udtryksfulde og som lever i skøn samspil med den enkle, velvalgte tekst. Jeg er en stor fan!.

Bøgerne minder om fx Aakesons Lili-bøger. En anden bog om begravelse er fx Anders og egernetIda bliver ked af det. Men den, og andre billedbøger om emnet, går ikke helt så langt ned i alder med hensyn til målgruppe. En anden lignende sød bog om at blive uvenner og venner igen er fx Ida bliver ked af detBøgerne minder om fx Aakesons Lili-bøger. En anden bog om begravelse er fx Anders og egernet. Men den, og andre billedbøger om emnet, går ikke helt så langt ned i alder med hensyn til målgruppe. En anden lignende sød bog om at blive uvenner og venner igen er fx .