Som Amdrups forrige, Den næste, foregår denne i læge/sygehusmiljø, her dog et for stort sygehus i en mindre provinsby, efter at vagtskifte har fundet sted i topledelsen. Personprofilering,arbejdsmiljøbeskrivelse er her ikke mindre indfølt og engagerende end i forgængeren, og stramningen (125 sider i modsætn. til 253) afbalancerer personkarakteristik og ramme fint modspændingsplottet. Tonen i bogen er bitter, med en (forståelig) utvivlsom harme over de faglige og menneskelige konsekvenser af udviklingen på landets sygehuse, her organisk indarbejdet i enoverordentlig hvas skildring af provinsby-sammenspisthed, brødnid, lokal små-korruption og personlig ærgærrighed, og den bitre slutning er en logisk afrunding. Samtidig med at man respektererforf.s engagement af gammeldags idealistisk art, glæder man sig over en troværdig gradvis afdækning af baggrunden for mordet på Ella Hansen og bander over, at man ikke tænkte sig mere om i løbet afde første 2-3-4 sider - rent kriminalistisk erdet nok Amdrups hidtil bedste konstruktion i de 3 gode romaner, der foreligger til nu.