Bøger / skønlitteratur til børn

Hvem kan lide ulv?


Beskrivelse


Billedbog. Ulv er ikke vellidt blandt de andre dyr i skoven. Han forsøger på forskellige måder at tiltrække en ven. Da han begynder at synge bliver de andre dyr trætte af ham, men der ét væsen, som synes at hans sang lyder dejligt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. sep. 2014

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 5. sep. 2014

Billedbog for børn i alderen 3-5 år, der kan lide en historie om en ulv, der gerne vil finde en ven, men som har sin ulvenatur imod sig. Forsiden er betegnende for indholdet. Velegnet til oplæsning.

Ulve har til alle tider haft problemer med at knytte venskaber. I denne billedbog vil Ulv gerne vil finde en ven. Men Ulv er ikke vellidt blandt de andre dyr i skoven. Fugl prøver at opmuntre ham, men med sine skarpe tænder, selv i et venligt smil, har Ulv sin natur imod sig. Om natten ved fuldmåne synger Ulv en hylende klagesang. En rensdyrflok flygter i rædsel, og senere vækker han en vred isbjørnefamilie. Til sidst er alle dyr i skoven rigtig godt trætte af Ulv og hans hylende klagesang. Men der er ét væsen, som synes at hans sang lyder dejligt. En sød og tryg historie - selv om der er ulve med. Historien er fortalt i et let forståeligt sprog med nogle enkle og hyggelige illustrationer, som især de yngste børn sikkert vil synes om.

Bogen blev med titlen Er der ingen, der kan li' mig? udgivet i 1995 med dansk oversættelse af Carsten Scheuer. Bortset fra lidt variation i teksten er de to udgaver stort set identiske. På hylderne i børnebiblioteket vrimler det med mange andre ulvehistorier, fx Den store stygge rare ulv af Julie Bind, der rummer et dilemma, eller Lilleulv længes af Britta Teckentrup, om en ulv der ikke kan hyle.

Billedbog med Ulv, der gerne vil finde en ven blandt skovens dyr. Fortalt i et godt sprog til målgruppen med enkle hyggelige illustrationer.



Informationer og udgaver