Hvem passer på mig ?

Det er ikke en bog, man bliver i godt humør af at læse, men formentlig er det heller ikke det, der generelt er formålet med at læse den populære serie. Bogen placerer sig kvalitetsmæssigt på seriens gennemsnit og er specielt i starten ikke egnet for de sarteste sjæle. Omslaget er medynkvækkende i sit samspil mellem titlen og et foto af en lille forknyt pige, så det skal nok tiltrække lånere.

Selvbiografisk skildring fra perioden ca. 1965-2005, baseret på dagbogsoptegnelser af kvinden Izzy, der fik ødelagt sit liv af sine høre- og synshandicappede forældre. Faren var ekstremt dominerende og sadistisk, og moren passiv. Izzy slipper væk som 12-årig og tilbringer de næste mange år med børnehjem, plejefamilier, ægteskaber og graviditeter. Det voldsomme fysiske og seksuelle misbrug, som beskrives kvalmende grusomt, har resulteret i posttraumatisk stress og en ringe evne til at passe de 3 børn, hun får. Først midt i livet får hun et bedre styr på sin tilværelse. Bogen er velformuleret, ikke effektsøgende, faktisk til tider lidt kedsommeligt opremsende og distanceret i tonen.

Bogen er beslægtet med andre i samme serie, som fx bøgerne om Pelzer-brødrene, og form/sprog/stil er tilsvarende.

En ubegribeligt grusom barneskæbne, der fører til et forkludret voksenliv med mange forhindringer, inden et vist håb anes, det er i korte træk denne bog, som vil tiltrække de mange trofaste læsere af den populære dramadokumentariske serie. Forsiden taler til ens beskytterinstinkt.

Læs hele vurderingen