Sjov bog om Olivia og hendes sammenbragte familie. En ikke-kedelig uge hos mor med to voksne, fem børn og seks dyr og en uge hos far med masser af plads og ro. Men en dag starter en ny pige i klassen og Olivias ellers perfekte liv ændrer sig. Underholdende læsning for især 9-12-årige piger.
Olivia har en 7/7-ordning og bor hver anden uge hos mor og hver anden uge hos far. Det er vidt forskellige uger og liv hos henholdsvis mor og far, men Olivia elsker begge dele. Hun synes faktisk, hendes liv er perfekt. Men en dag starter der en ny pige i klassen, og den gode dag det skulle have været, ender helt anderledes end Olivia havde tænkt, for den nye pige får hendes nye gode plads ved vinduet, og så starter en række af begivenheder, der vender op og ned på Olivias ellers så perfekte liv. Bogen er skrevet i korte overskuelige kapitler af forfatter Heidi Linde, der tidligere har skrevet både børne- og voksenromaner bl.a. serien om 11-årige Pym Petterson Pym Pettersons mislykkede familie.
Man er godt underholdt sammen med Olivia i hendes sammenbragte familieliv med gode skildringer af hverdagens udfordringer og små og store glæder. En fin og vedkommende historie skrevet i et letflydende sprog.
Der er også skønne og humoristiske historier om det sammenbragte familieliv i Victoria Roses to livMig og min papfamilieKarlas kabale, Mig og min papfamilie og Karlas kabale til de yngsteDer er også skønne og humoristiske historier om det sammenbragte familieliv i Victoria Roses to liv, og Karlas kabale til de yngsteDer er også skønne og humoristiske historier om det sammenbragte familieliv i Victoria Roses to liv, Mig og min papfamilie og til de yngste.