Bøger / faglitteratur / opbyggelig litteratur

Hver dag fortjener en chance


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. sep. 2009

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 25. sep. 2009

Det er folk der er i god kontakt med deres barnetro, og som er aktive i deres personlige trosliv, der vil søge Max Lucados råd om at betragte hver dag som Guds gave.

Det er Bibelen og skriftstederne, der er Lucados udgangspunkt. Han arbejder med korte kapitler, hvor han tager udgangspunkt i et skriftsted eller en anden bibeltekst og relaterer det til noget nutidigt. Efter hvert kapitel stiller forfatteren nogle få spørgsmål til refleksion. Lucados budskab er enkelt. Enhver dag, også de dårlige, er en gave fra Gud. Lucado skriver gode historier som flytter troen ind i en moderne amerikansk middelklasseverden, men uden for den kreds vil hans budskab næppe ramme. Lucado er præst, og ved siden af en produktiv forfatter af kristne bøger for både børn og voksne. En lille håndfuld er tidligere oversat til dansk.

Hver dag fortjener en chance falder i den store gruppe af kristne selvhjælpsbøger og udlånet af fx forfatterens egen Se Goliat i øjnene fra 2008 vil give et fingerpeg om efterspørgslen.

Denne bog, der er oversat fra amerikansk, vil give erklærede kristne inspiration til at prise hver dag som Herrens gave.



Informationer og udgaver