Bøger / skønlitteratur / digte

Hverdag


Beskrivelse


Digte som med fotos og tekster stiller situationer og genstande fra hverdagen i et kritisk spørgende og drillende lys.

Indhold

Seneste udgave,

Langstrakte dage forstrakte tanker

Det er som at være tvunget

Fødder ben pik mave brystkasse hals hoved

Det bedste må da være

Der er et før

Hvad er hjertemassage

Mandag den 18. november

En hund

Udenfor pipper fuglene

Sky


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. nov. 2015

af

af

Thomas Olesen

d. 20. nov. 2015

Skandaløst gakket bog med på én gang humoristiske og foruroligende digte i ord og fotos. Kun til læsere, der kan tåle, at det givne vendes på hovedet.

I Hverdag arbejder digteren og billedkunstneren, Claus Ejner, med en blanding af poetiske tekster og fotografier, hvor genstande og situationer fra hverdagen sættes ind i en ny, uventet sammenhæng. På fotografierne poserer Claus Ejner i opstillede, komiske situationer sammen med forskellige klart kommunikerende tegn som fx talebobler eller en sten påmalet øjne. Teksterne forfølger det samme spor, og underkaster alt fra ventende bybusser til guldfisk et kritisk undersøgende blik, idet der både gives stemme til et eller flere jeg'er og forskellige ting fra hverdagen.

Der anlægges de mest uventede perspektiver og skabes de mest bizarre (sammen)sætninger. Resultatet er, at hverdagens genstande tillægges en ny semantisk værdi, samtidig med at den konventionelle værdi destabiliseres. Alting vendes så at sige på hovedet og intet tages for givet. Det er teknisk veludført og uhyre sjovt, men samtidig en smule urovækkende at se det etablerede blive rystet.

Det gakkede nonsens element kan spores tilbage til dadaister som Tristan Tzara, se fx Femogtyve digteVirkeligheden kommer til byen, og hos samtidige forfattere som Viggo Madsen i fx Virkeligheden kommer til byenDet gakkede nonsens element kan spores tilbage til dadaister som Tristan Tzara, se fx Femogtyve digte, og hos samtidige forfattere som Viggo Madsen i fx .


Berlingske tidende

d. 15. jan. 2016

af

af

Jørgen Johansen

d. 15. jan. 2016