Bøger / faglitteratur / kogebøger

Hverdagsmad


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2003

af

af

Lene Kristiansen

d. 8. okt. 2003

Klejner, Kogte fjordrejer og Koteletter i sensommerfad følger lige efter hinanden i Nikolaj Kirks nye smukke og bredt anvendelige kogebog. For Kirk har valgt at vende up-side-down på den traditionelle opdeling med registeret bagerst og serverer det lige omvendt. Inspirationen er sat i højsædet med ideer til at give hverdagsmaden et twist & en ekstra prik med noget sødt, surt eller et godt brød - det er bare at vælge. Selvfølgelig er nogle retter sæsonbestemte, men ellers er Kirks uprætentiøse og lækre mad noget, enhver kan begive sig ud i - ung eller ældre, det handler alene om lyst! 130 overkommelige opskrifter, simreretter og lyntilberedninger mellem hinanden, traditionelle retter blandet med etniske, alt overskueligt præsenteret med et opslag pr. ret, hvor ingrediensliste, opskrift og køkkentips optager den ene side, og Columbus Leths flotte fotos af det færdig resultat fylder det andet. Ingen skrækindjagende tårne som dratter, inden de når bordet, det er hverdagsmad og alle kan være med. Kirks glade energi lyser ud af bogen sammen med hans kærlighed til de ordentlige råvarer, og så enkelt og selvfølgeligt, som det er præsenteret her, må både vi, og det vi spiser, kunne gå en lysere tid i møde. Kirk har talt - med stort hjerte i alle faser.


Jyllands-posten

d. 7. dec. 2003

af

af

Bodil Krogh

d. 7. dec. 2003


Børsen

d. 19. dec. 2003

af

af

Ole Troelsø

d. 19. dec. 2003