Hvert forår

Fremragende digte om barndom, farlig ungdom og nydelsesfulde kvælninger. Til alle, der vil læse god poesi.

Ordknappe digtsuiter med et jeg i centrum: "hvert forår // piletræet på engen blev besat / af gæslinger / knopper af uldent fedt // jeg gned en kraftig basse mod min pande den / bristede og en smag af mug / lagde sig over min tunge // jeg ville spæne over marken // mit hjerte snappede som en gås // alt hvad der voksede omkring os dengang / guldregn og skærmblomster // lupinerne visnede og deres bælge blev til små / hårde rangler". Digtene veksler mellem hændelser fra barndommen i landlige omgivelser og ungdommen i København. Der skrives om moren og veninden Sasja, hunde og (hun-)fugle, stoffer og druk, idet der veksles mellem det gode og det skadelige. Det trygge og det farlige glider ofte sammen, som når jeget taler om nydelsen ved kvælning som barn (sjippetov) og som ung (pose over hovedet). Omslaget er lavet af kunstneren Bobbi-Johanne Østervang. Forsiden er prydet af et hundehoved, en blomst og en mund med en tunge, alt sammen tegnet i forskellige stilarter.

Fremragende poesi om at sanse verden gennem sproget, panden og tungen. Det er som om, det adskilte skrives sammen i en grænseløs helhed, som når jeget vågner efter en fest og blikket danner næsten håndgribelige broer mellem det sete: "mit blik trak slimspor rundt i rummet fra kian til sasja til raul til vinduet".

Bringer mindelser om Asta Olivia Nordenhofs Det nemme og det ensomme.

Læs hele vurderingen