Gymnasieeleven Maria, 18 år, beretter til sin båndoptager under et ophold på et hospitals psykiatriske afd. Beretningen omfatter tre forudgående års familie- og udviklingskrise, delvis forårsaget af faderens forhold til en af Marias (kv.) lærere. Under et ferieophold i Norge, hvor forholdet afsløres, sendes moderen indirekte i døden. Marias oplevelse af, at hun kunne have hindret ulykken, medfører et traume, som forbliver ubearbejdet. Dominerende i beretningen er Marias identitetskriser og -eksperimenter, (grænse)søgen, kærligheds- og fortrolighedsforhold og hendes præcise registrering af et tidstypisk mellemlagsfamiliehierarki, hvor moderen bl.a. har ofret sin karriere. Romanens øvrige ingredienser er en autentiskvirkende, kalejdoskopisk beskrivelse af samfundet (hovedstad + omegnskøbstad), dets typer og bevægelser. Skildret uden tvivl om forf.'s ekspertise og retfærdighedsbevidste holdning. De formmæssige skift mellem beretning, dialog og "indre stemme", m.v., kan virke nogetabrupte, men de er generelt velovervejede og markerende. Sproget er engagerende, pågående og med naturlig jargon. Vedkommende læsning fra ca. 8. klasse.