Den iranske modstandskvinde Narges Mohammadi står bag disse interviews med 13 iranske kvinder, der sidder fængslet i isolation i Teherans berygtede Evin-fængsel. For læsere med interesse for de fængslede kvinder i den iranske stat og i andre islamstyrede regimer.
Interviews og beretninger af NM, der er næstformand for det iranske Center for Menneskerettigheder. Hun har nedskrevet disse beretninger, mens hun selv har siddet indespærret under sine afsoninger af domme på op til 34 år og 154 piskeslag. Begrebet "hvid tortur" dækker primært over isolation, tilfældige afhøringer, verbale trusler af forhørslederne og falske oplysninger om familie og børn, der har til formål at nedbryde fangernes psyke og modstandskraft. NM modtog Nobels Fredspris i 2023 og er æresmedlem i Dansk PEN. Forsynet med noter med henvisninger til iranske forhold samt persiske udtryk og begreber.
Det er forstemmende, men meget vedkommende læsning, og via de personlige beretninger får man indsigt i uværdig behandling, klaustrofobiske celler med uhumskhed samt overgreb, isolation, juridisk vilkårlighed og psykisk terror. Interviewene bringer læseren helt tæt på kvinderne og den systematiske samfunds- og kvindeundertrykkelse, de udsættes for. Beretningerne om de modige kvinder er nøgterne og registrerende og som sådan grufulde. Bogen er egnet til læsekredse og undervisning m.m.
Om emnet findes også Ebadi Iranske erindringerMed hånden på rattet og saudiarabiske Manal al-Sharifs Med hånden på rattetOm emnet findes også Ebadi Iranske erindringer og saudiarabiske Manal al-Sharifs .