Der er igen sat fokus på mor/datter forholdet, bl.a. udkom fornylig antologien Brev til min datter (1995). Dea Trier Mørch og datteren Sara Trier tager i deres nye fællesroman livtag med dennødvendige frigørelsesproces. Bella er datter af Julie og i 1993 tager hun som 18-årig i kibbutz, hvorfra hun brevveksler med moderen i København. Afstanden skaber en nødvendig klarhed og mod tilat skrive/fortælle om de uløste konflikter og de gnavende fortielser. Hudløst skildres skilsmissefamilien indefra og de tre søskendes fintmærkende antenner på forældrenes sindstilstand. Barnetsafmagt og jalousi vendes især mod moderen, som ifølge barnet kun svarer med tavshed og arbejde. Julie fortæller i sine breve åbent om ægteskab, skilsmisse, sexualitet, forholdet til sine forældre,forventninger til børnene, moral, ansvar m.m. Den lysende skarphed og den troløse ærlighed, som kendetegner begge brevskrivere bærer det nutidige generationsopgør, og fra begge sider er der håb,vilje og kærlighed tilstede for at den smertende proces skal lykkes. Brevene undgår ikke en højtidelig tone, men mor og datter har begået en modig og spændende bog, hvor læseren bliver klogere påfamilierelationer og reaktioner. En vellykket brevroman, som vil glæde Dea Trier Mørchs læsere.