Bøger / faglitteratur til børn / billedværker

Hvilken fugl er størst? : vilde fugle i naturlig størrelse


Beskrivelse


Farvefotos af 26 almindelige danske fugle gengivet i deres naturlige størrelse. Med faktabokse med mål, levested, fødeemner og en kort tekst, som fortæller lidt om fuglens karakteristika som yngleadfærd, udseende og sang.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2017

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 9. okt. 2017

Kend din fugl på størrelsen. Fagbog for børn fra 8 år om almindelige danske fugle, hvor du ser dem gengivet i deres naturlige størrelse lige fra den lillebitte gærdesmutte til den store musvåge.

Fagbog i billedbogsformat med fritskrabede farvefotos af 26 almindelige fugle, som man kan se både i sin have og den nære natur. Siderne er bygget ens op med et tydeligt farvefoto af fuglen på helt hvid baggrund, en faktaboks med mål, levested og fødeemner og en kort tekst, som fortæller lidt om fuglens karakteristika som yngleadfærd, udseende og sang. Bogen handler både om stand- og trækfugle. De store fugle som musvåge og natugle er anbragt på foldeudsider. Bogen er oversat fra tysk og er trykt på kraftigt, glittet papir. Forrest ses fuglene i silhuet i miniature og sat op i størrelser i forhold til hinanden.

Vurdering af en fugls størrelse i felten kan være rigtigt svært, så på den måde er bogen godt tænkt. Men den helt hvide baggrund laver faktisk et lille optisk bedrag ved at få fuglene til at se større ud end i virkeligheden, selvom deres mål holder. Bogen er dog en fin appetitvækker og en lækker og flot bladrebog for små ornitologer in spe, som her får en bog, hvor det er meget tydeligt at se fjerdragt, farver og næbtyper m.m. Bogen er for stor at tage med som håndbog på fugleturen.

Bogen er alene om størrelsesvinklen og kan med fordel kombineres med Lær at kende 25 fugleFugle i haven og Fugle i havenBogen er alene om størrelsesvinklen og kan med fordel kombineres med Lær at kende 25 fugle og .