Bøger / faglitteratur til børn / håndbøger

Hvilken hund skal jeg vælge?


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. sep. 2014

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 5. sep. 2014

Denne bog henvender sig til kommende, uerfarne hundeejere, som vil have et første overblik over hvilke racer, der er at vælge imellem, men vil de vide mere end det, må de søge andre steder.

Bruce Foogle, der er canadier, har skrevet en traditionel hundebog, hvor tyngden ligger i beskrivelsen af de forskellige racer. Dog er de her delt op efter størrelse og ikke efter anvendelse, som det ellers er almindeligt. Også ganske traditionelt indledes bogen med en gennemgang af hundens historie, dens anatomi mm. og efter racebeskrivelserne er der yderligere et kort afsnit om at holde hund, men alt i alt må man sige at den engelske titel Dogs er mere retvisende for bogen, som ikke specielt henvender sig til folk, der står foran at skulle anskaffe hund. Der er således kun 6 sider om det at finde og vælge en hund. Bogen er gennemillustreret med flotte farvestrålende billeder, der primært viser racetypiske hunde. Bogen er udstyret med ordliste, register og en liste over relevante websider.

Der er flere andre titler, der tilbyder råd til den ukyndige hundeejer in spe. Så skal vi ha' hund er et bud på en bog, som er mere målrettet mod folk i anskaffelsestanker.

Fint illustreret hundebog, der er mere generel end titlen antyder.