Chick lit-genren omtales nok stadigt mindre i medierne, men genren lever stadig, og der udgives en blandet mængde titler. Denne fra den irske Cecelia Ahern hører til i den bedste ende og finder læsere pga. forfatternavnet.
Som datter af Irlands premierminister Bertie Ahern, vakte Cecelia Aherns debutroman PS: Jeg elsker dig! fra 2004 opsigt. Forfatteren er dog absolut ikke ueffen og har en bachelorgrad i journalistik og medievidenskab. Hun tager genrens præmisser om humor, kærlighed, søgen, kvindeligt univers og storbyscene og mikser det med alvor, dybde og eftertænksomhed. Hendes personer udvikles i løbet af romanerne. Kombinér dette med et velskrevet sprog, gode dialoger og et ikke overtegnet miljø, så er denne titel en af de bedre i genren. Forsiden er brun med lyserød titel og en mælkebøtte. Bagsideteksen dækkende.
Denne roman er nummer 3 fra hendes hånd. 2'eren var Hvor regnbuen ender, 2006. Aherns romaner ligger i grænsen af chick lit, da de er mere alvorlige end flertallet. Hendes debutroman er solgt til 40 lande, og der er planer om filmatsering. Ahern bor i Dublin og sammenlignes med en anden kendt irsk kvindelig forfatter Marian Keyes, der bl.a. har udgivet Sushi for begyndere, en anden bestseller i genren. De har alvoren og de lidt tungere emner til fælles. Kan anvendes til alle læsere af chick lit- og kærlighedsromaner.
Glimrende chick lit-titel fra irske Ahern. Kan anvendes på linje med Marian Keyes. Genretypisk og god til kvindelige læsere fra 20-55.