Engelske Audrey Clarkson er krigsenke. I 1950 vælger hun at drage til Amerika for at forenes med svigerfamilien. Da hun ankommer, viser det sig dog, at hendes gamle veninde Eve har stjålet hendes identitet. Vil deres venskab kunne klare dette bedrag? For alle som holder af slægtsromaner og historiske dramaer.
Som børn bliver Audrey og Eve veninder på trods af deres forskellige baggrunde. Audreys forældre ejer Wellingford Hall, mens Eves mor er kammerpige for familien. Deres veje skilles dog, men da nazisterne angriber England genforenes veninderne, og sammen bliver de ambulanceførere i et sønderbombet London. I 1950, da Audrey og hendes lille søn drager til USA, går det op for hende, at Eve og hendes lille søn allerede er der, og at Eve har stjålet hendes identitet. Bogen er i to spor og med skiftende synsvinkler. Lynn Austin har senest udgivet Lang vej hjem.
Dette er en velskrevet fortælling om stærke og modige, britiske kvinder som i krigens rædsel finder uventet styrke. Om kærlighed og tab og om hvordan krigen udvisker grænserne mellem overklasse og tjenestefolk. Ikke mindst om håb og overlevelse. De skiftende synsvinkler giver læseren forståelse for skæbnerne og de valg, der træffes. Gennem bogen strømmer nogle stærke, kristne værdier.
Kan man lide denne type romaner, kan man også kaste sig over Kommandantens sekretærDe elskende fra Prag af Pam Jenoff eller De elskende fra PragKan man lide denne type romaner, kan man også kaste sig over Kommandantens sekretær af Pam Jenoff eller .