Bøger / skønlitteratur til børn

Hvor blev mor af


Beskrivelse


Billedbog om et barn, hvis mor ikke kommer hjem. Barnet mister jordforbindelsen og faren binder en snor om benet, så barnet ikke svæver væk. En dag svæver barnet helt op til skyerne, og deroppefra får barnet øje på sin mor, der cykler.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. mar. 2018

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 1. mar. 2018

Billedbog om et barn, hvis mor ikke kommer hjem. Barnet mister jordforbindelsen og faren binder en snor om benet, så barnet ikke svæver væk. Fra 4 år.

Barnets mor kommer ikke hjem, og barnet får ikke at vide hvorfor. Næste morgen vågner barnet oppe under loftet, han/hun er blevet vægtløs. Faren binder en snor om benet, så barnet ikke svæver væk. Om natten skal barnet bindes fast til sengen for ikke at svæve væk. Barnet spiser pizza og drikker saftevand på taget. Det med skolen er også noget rod, når barnet hænger deroppe under loftet. En dag sætter far og barn mange snore sammen, så barnet kan svæve helt op til skyerne. Deroppefra ser barnet sin mor på cykel. Den aften bliver barnet liggende i sin seng uden at skulle bindes fast.

En subtil fortælling om savn, og hvad det kan gøre ved virkelighedsfornemmelsen hos et barn. Det er en sørgmunter bog; man mærker barnets savn, men den er humoristisk i sin hittepåsomhed, for hvad nu hvis du svævede, hvad ville du så gøre af fjollede ting? Teksten giver små hints til det der foregår, farens stemme er fx "lidt for tynd". Billedsiden viser faren og barnets forskellige følelser, der både er bekymrede, glade og midt imellem.

Der findes mange billedbøger om savn, men få der som denne bliver i selve følelsen, og ikke den konkrete hændelse. Stur stur nummer!Annas himmel, om en fraværende far, og Annas himmel, om en mor der er død, er begge eksempler på billedbøger, der dvæler ved barnets følelserDer findes mange billedbøger om savn, men få der som denne bliver i selve følelsen, og ikke den konkrete hændelse. Stur stur nummer!, om en fraværende far, og , om en mor der er død, er begge eksempler på billedbøger, der dvæler ved barnets følelser.


Politiken

d. 25. mar. 2018

af

af

Steffen Larsen (f. 1943)

d. 25. mar. 2018