Hvor bli'r du af mor?

Denne billedbog om børn på børnehjem, deres savn, sorg og bekymringer, vrede og angst er tænkt som et redskab til de voksne, der har til opgave at hjælpe disse børn og lindre deres oftesmertefulde tab af en eller begge forældre. Vi følger to søskende, der savner deres mor, men samtidig også er vrede på hende. Det giver en passende afstand til de barske forhold, at bogen ikke errealistisk illustreret, men holdt i en farveglad, lidt naiv papirklipagtig stil med akvarel og dækkende farve. Teksten er enkel og nøgtern og uden overflødige detaljer om grunden til forældrenesfravær. 'Måske drikker de, eller de stikker sig, eller de spiser for mange piller'. For mig at se må bogen være særdeles velegnet til formålet. Men også i skolen kan den være god at have vedhånden, når spørgsmål om børnehjem dukker op i indskolingsklasserne. Forfatter og illustrator har nænsomt og udramatisk løst en vanskelig opgave.

Læs hele vurderingen

Billedbog tænkt som en hjælp til den voksne, som skal tage sig af børn, der er fjernet fra forældrene. Sorgen, angsten, vreden i den forbindelse er vanskelig at håndtere for mindre børn, ogbogen vil så give børn og voksne hjælp til at give disse følelser plads. Thomas og hans lillebror bor på børnehjem, fordi deres mor ikke kan tage sig af dem. Gennem Thomas' tanker, samtaler medpædagogen og oplevelser i hverdagen får han større forståelse for og accept af sine vilkår. Han forstår, at det er legalt at være vred på de voksne, selv om man savner dem. I lang tid hører de ikkefra moderen, og han veksler mellem at tro, hun er syg, død eller bare ikke bryder sig om dem. Konkret får han ikke at vide, som antydet i tekst og billeder, at hun er alkoholiker. Hvorfor ikke? Deter en velment bog, som desværre ikke er vellykket. Teksten er udmærket, men illustrationerne finder jeg meget dårlige. De dækker hele siden og er i stærke farver med rosarødt som dominerende,tegnet så de lignerpapirklip. Rundt om personerne er et væld af mønstre, streger og blomster, og stilen minder om Kamma Svensson uden at kunne måle sig med hende. Personerne har flade ansigter medsorte kugleøjne og lyserøde æbler på kinderne. Illustrationerne er en kaotisk, stereotyp gengivelse af en underlig gold idyl, som børnenes tårer og mønstre af engangssprøjter og flasker ikke formårat bryde. For 4-8-årige.

Læs hele vurderingen