I denne nye digtsamling af Henning Mortensen er der et nærvær som matcher godt med bøgerne, der går forud, en insisteren på at inddrage elementer i poesien, som ellers ofte springes over, nårnavlegravende æstetikere slår den poetiske dej op. Her slår Henning Mortensen gækken løs, men i dyb alvor, og midlet, genistregen i denne nye hedder Kaj. Kaj er et normalt, nej et trivieltmenneske, som lever uden store tankedybder, men ikke mere elementært end at han har kone, sidder i fængsel, tager på skovtur, får fjender og til sidst med fødderne i cement sænkes i havnen. Med Kajsom sparringpartner får Mortensen foldet sig alvorligt og poetisk ud om det almindelige liv, det vi alle sammen til syvende og sidst har til fælles og hvor Kaj og Irma måske bor nedenunder i stuen.Ved siden af digtene om Kaj og familie en række gode digte om livets og poesiens væsen med afstikkere til Nordbrandt og Højholt og en forskelligartethed, som er forfriskende og stimulerende. Omdigtet siger han: »Det skalvære uberegneligt som vort liv« - han lever selv op til sin poetik med denne fomyende og fantastiske digtsamling. Som tillige er morsom.