Bøger / faglitteratur til børn

Hvor bliver maden af, Frederik?


Beskrivelse


Om fordøjelsessystemets forskellige etaper fortalt fortrinsvis med billeder og en samtale mor/søn som udgangspunkt.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. nov. 1998

af

af

Hans-Christian Uth (skole)

d. 5. nov. 1998

Fordøjelsen gennemgået for de mindste af vores elever. En køkken-snak mellem Frederik og hans mor danner rammen om en lille dosis fysiologi. Snakken tager udgangspunkt i en sulten Frederik, som tilbydes pizza og jodbæris, hvilket straks udløser mundvand: første etape i fordøjelsessystemet. Under madtilberedning og borddækning snakkes resten af fordøjelsessystemet igennem. Nået frem til fækalierne kan måltidet passende tage sin begyndelse. Ulækkert? På ingen måde. Fornøjelig og bevidsthedsudvidende læsning uden de store litterære kvaliteter men med umiskendelig underholdningsværdi. Billedsiden er farvestrålende glad; store, enkle, naive og temmelig fantasifulde tegninger danner grundlaget for den ledsagende tekst, der består af dialogen mellem mor og Frederik. Teksten er håndskrevet - letlæselig - og med den særlige intimitet dette indebærer. Bogen vil vække både interesse og genoplevelsens glæde hos indskolingseleverne.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. nov. 1998

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 5. nov. 1998

Velbekomme! En billedbog om fordøjelse. Frederik er sulten og mens mor laver mad, dækker Frederik bord. Frederik får at vide at de skal have pizza og så løber hans tænder i vand og hvorfor gør de nu det ? Hans mor fortæller, at det er et tegn på at hans krop forbereder sig til at spise. Og så forklares der på en underholdende måde hvordan vores fordøjelsessystem virker. Bogen er illustreret med store farvetegninger der støtter forståelsen af teksten, som godt ind imellem kan virke lidt svær. Men der kommer de sjove illustrationer ind og forenkler tingene. Lige som den anden bog om Frederik Er du blevet forkølet Frederik ?1998 er alle siderne forsynet med farverige baggrundsfarver og sjove illustrationer. Vi kender illustratoren fra billedbogen Kåde køer i køkkenet1998 og fra førnævnte bog om Frederik. Vi har andre bøger om fordøjelse for målgruppen, men denne bog kan fint supplere, fordi den tegner og fortæller på en underholdende måde. For nysgerrige børn fra 5 år.



Informationer og udgaver