Billedbog til de 4-6 årige, hvor læser som overskriften antyder skal hjælpe med at finde Albert. På forsiden står storesøster Sofie og kigger efter lillebror Albert, der er på vej rundt om gadehjørnet. Formatet er lidt større end A4 format med en bagside illustration, der er fortsat omme fra forsiden. Skilt på muren med tekst, der fortæller om indhold.
Den svenske forfatter og illustrator Martin Ernstsen er ikke tidligere oversat til dansk, men har en del tegneserier bag sig. Tegneseriestilen genkendes også i denne billedbog med illustrationerne i billedbokse, som i en tegneserie. Læseren møder Sofie og hendes familie, der skal i svømmehal, men det er ikke så let, at komme helt derhen, når lillebror hele tiden bliver væk undervejs. Læseren hjælper Sofie med at finde Albert på siderne, inden man bladrer videre. Det lykkes at komme helt hen i svømmehallen og hjem igen, hvor Albert endelig falder omkuld i Sofies seng. Sofie synes, det er hårdt at være storesøster, men er også glad for sin lillebror. Grov sort streg med varme farver i tegneserieagtig stil. Kort enkel tekst, der sammen med billederne fortæller historien.
Tidligere er kommet Hvor er Laura? : min første myldrebog, 2012, hvor det er storesøster Laura, der hele tiden bliver væk. Ellers intet der minder helt om denne billedbog.
En anderledes gå-på-opdagelse billedbog om det at være storesøster på hårdt arbejde til en lillebror, der hele tiden bliver væk.