Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hvor er din far, Polka?


Beskrivelse


Polka skal starte i en ny klasse - og hun skal prøve at forklare, hvorfor hun ikke ved, hvem hendes far er. Polkas far er nemlig donor, og i stedet for, har hun to mødre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. jan. 2018

af

af

Jesper Holtoug

d. 12. jan. 2018

Polka er flyttet til en ny by, og hun skal starte i 2.c. Da hun skal fortælle lidt om sig selv, kommer hun til at lyve - hun kan nemlig ikke lide at fortælle, at hun har to mødre og ikke kender sin far. For nogenlunde sikre læsere i 6-8-års alderen.

Bogen hører til "Læs løs"-serien på niveau 5, hvilket betyder, at den har et lix-tal på 8. Det er fortællingen om Polka, som er flyttet med sine to mødre, og nu skal til at finde nye venner og begynde i en ny skole. Den første pige som Polka møder, har meget svært ved at forstå, at man kan bo sammen med to mødre og slet ikke kende sin far. Hun synes også, at det er mærkeligt, at Polka har en fisk, som hedder Ivan og en tam gris. Familier kan se ud på mange forskellige måder.

En virkelig fin lille fortælling om pigen Polka og hendes besværligheder med at skulle forklare, hvorfor hendes familie ser ud og lever, som den gør. Og så er det en fortælling om, hvordan de voksne omkring barnet kan gøre det hele lettere ved at være imødekommende, forstående og forklarende.

Der er så småt ved at komme bøger på markedet, som handler om regnbuefamilier, men dette er den første "almindelige bog" for aldersgruppen, som omhandler donorfar og to mødre. For de yngre børn findes Stine Josefine Diges to bøger om Niller Pilfinger og hans to mødre og for børn over seks år findes den fine billedbog om samme emne: Nu er det min tur - Maries mor og mutti.