Bøger / skønlitteratur til børn

Hvor er du, Bamse Bjørn?


Beskrivelse


Billedbog. Hundene Molly og Piv leger i sneen, da Mollys bamse pludselig er væk. De leder forgæves, og Molly bliver rigtig trist. Men måske er Bamse Bjørn bare gået i vinterhi?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. feb. 2010

af

af

Pia Boisen Michelsen

d. 10. feb. 2010

Britisk billedbog fra 3 år om en hund og dens højtelskede tøjdyr, der bliver væk.

Det er vinter, og hunden Molly vil ud og lege i sneen. Hun prøver at få gravhunden Piv med, men han synes, det er for koldt. Molly bygger en snehund, og pludselig er hendes yndlingstøjdyr Bamse Bjørn væk. Vennerne leder overalt, men til sidst må Molly gå i seng uden sin bamse. Hun kan ikke sove, og tager snehunden med i seng. Da den smelter, dukker Bamse Bjørn op på mirakuløs vis. Sød lille historie af forfatteren til billedbøgerne om anden Lise og hunden Skipper. Billederne er tegnet i samme stil som Skipper med lettere firkantede hundefigurer i varm orange, som fanger øjet med det samme, mens baggrunden har mere dæmpede akvareller. En stor del af opslagene er helsides billeder med udendørs og indendørs hygge, vinterlandskaber og pudsige nærbilleder. De øvrige opslag er tegnet som en slags små handlingsforløb a la tegneseriebilleder. Sproget er enkelt og mundret med en del talesprog.

Bogen besidder ikke helt den samme enkle charme som fx bøgerne om Lise, men er en udmærket tilføjelse til hylderne med sine store flotte billeder. Der findes enkelte billedbøger om tøjdyr, der bliver væk, og en hel del om både hunde og vinter for målgruppen.

Billedbog om en bamse, der bliver væk. Sød lille tilføjelse til billedbogshylderne med mange fine billeder og flere af målgruppens yndlingstemaer.



Informationer og udgaver