Bøger / skønlitteratur for børn / billedbøger

Hvor er du, Blå Kænguru?


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Billedbog. Camilla elsker kæledyret Blå Kænguru højt, men hun passer ikke altid lige godt på det. Under et besøg i zoologisk have opdager Blå Kænguru, at de rigtige kænguruer har løsningen.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juli 2000

af

af

Ulla Møller

d. 3. juli 2000

En selvstændig fortsættelse af Uh, hvor jeg elsker dig blå Kænguru, (98/45). Blå Kænguru er Camillas kæledyr, som hun elsker højt, men som hun undertiden behandler noget skødesløst. Hver gang Camilla er på tur med et medlem af sin store rare familie, oplever hun så meget spændende, at hun glemmer Blå Kænguru. Men på en tur i zoologisk have møder Blå Kænguru de rigtige kænguruer, og finder en løsning på problemet. Det er en hyggelig billedbog for de 3-5-årige, og både de og deres forældre vil genkende den panik, der breder sig, når et højtelsket kæledyr tilsyneladende er forsvundet. Illustrationerne er farvestrålende og udført i en enkel tegnestil uden meget perspektiv. Men forfatteren og illustratoren bruger dem behændigt til at føje nye, sjove detaljer til fortællingen om Camilla og Blå Kænguru, og den lille tilhører vil elske at være den, der finder kænguruen, mens alle andre leder fortvivlet. Blå Kænguru er i øvrigt et ganske charmerende tøjdyr, der bekymret kommenterer begivenhederne fra sin udsatte position, og som tænker og handler selvstændigt.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juli 2000

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 3. juli 2000

Den lidt gumpetunge titel - hvis rim klinger noget mere mundret på engelsk - dækker over en let tilgængelig og let genkendelig fortælling om en lille pige og hendes kæledyr. Pigen har det problem, at hun hele tiden kommer til at forlægge sin lille blå kænguru, og det er rent og skært held, at den dukker op igen. Det kan kænguruen ikke i længden forlige sig med, så til sidst gør den et lille stilfærdigt oprør, og pigen finder så på den helt rigtige transportmåde for et kængurukæledyr. Illustrationerne udgøres af klare, malede konturbilleder i kraftige, men harmoniske farver. Både teksten og billederne er ganske let tilgængelige - det er hverken nødvendigt at læse mellem linierne eller lede efter symboler eller spidsfindigheder i billederne. Alt er, hvad det giver sig ud for - en sød, enkel og ganske genkendelig hverdagshistorie - blot med den lille afvigelse, at kæledyret handler selvstændigt, mens pigen sover. Historien er klart fortalt og billederne er dygtigt lavet. Alt i alt en ufarlig historie med venlige billeder og sympatiske personer i harmoniske miljøer. En næsten utraditionelt traditionel billedbog for de 3-7 årige.