Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Hvor er Holger på den eventyrlige rejse?


Beskrivelse


Billedbog om Holger der er på en eventyrlig rejse sammen med Troldmand Hvidskæg. På hvert af de 12 opslag gælder det om at finde Holger, Troldmand Hvidskæg og en skriftrulle.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. aug. 1997

af

af

Lis Eriksen

d. 13. aug. 1997

Trods 10 år på bagen, stadig bolschestribet og stadig svær at finde har han en stor fanskare blandt sine eventyrlystne opdagelsesrejsende, der enten alene eller i flok kappes om at finde Holger, og alt det andet, der gemmer sig på siderne blandt myriader af figurer og regi. Der kan ikke herske tvivl om, at billedbogens målgruppe, der er meget bred, vil tage godt imod den nye udgave af bogen. I forhold til de to tidligere udgaver er omslagsillustrationerne fikset op med en smal sølvramme rundt om Holger-motivet. Indholdet i bogen er - bortset fra små ændringer i teksten i den første skriftrulle - identisk med tidligere udgaver. De enkelte scenerier, der strækker sig over dobbeltsiderne, må være inspireret af mammutfilmene i amerikansk film, hvor hovedpersonerne måtte skille sig ud fra et utal af statister f.eks. i klædedragt for at blive set. Bogen er stadig i al sin farverigdom en udfordring for øjet og for koncentrationen, og hvor vi igennem de senere år har set mange "Holger-lignende-bøger", har vi her den ægte Holger-vare.