Bøger / skønlitteratur til børn

Hvor er min spand?


Beskrivelse


Billedbog. Det er sommer, og Putte er på strandtur, men hun kan ikke finde sin spand. Kan du hjælpe Putte med at finde spanden, så hun kan bygge et sandslot?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. apr. 2014

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 16. apr. 2014

Billedbogen Hvor er min spand? kan læses højt for børn på 2-3 år.

Pigen Putte er på stranden, men hun kan ikke finde sin spand. Hun finder flere ting, som blot ligner spanden, og hun prøver forgæves at tage en spand fra et jævnaldrende barn på stranden. Til sidst finder det andet barn heldigvis Puttes spand, og de bygger et sandslot sammen. Den svenske forfatter, Åsa Karsin, har skrevet og illustreret bogen. Bogens tekster er korte og enkle, og der er en del spørgsmål, som inddrager læseren i jagten på spanden. Illustrationerne er lavet i akvarel med store farveflader - med charmerende, runde børn og genkendelige genstande. Forsiden er indbydende og viser Putte, omgivet af en masse strandlegetøj. Billedbogen er trykt på kraftigt papir.

I serien er tidligere udkommet Hvor er mine sko?, 2013, som også handler om pigen Putte, som i denne bog ikke kan finde sine sko. Åsa Karsin har også lavet billedbogsserierne om Lille Lotte og Nikolaj, som henvender sig til samme målgruppe. Serien kan sammenlignes med billedbogsserier som fx Mats Leténs Kaj bøgerne og Annika Thores nye serie med forskellige børn i hovedrollen, fx Vera vågner, 2014.

Bogen Hvor er min spand? er en charmerende bog for de yngste billedbogslæsere, som fortæller om en dejlig dag på stranden.



Informationer og udgaver