Bøger / skønlitteratur til børn

Hvor finder man lykken?


Beskrivelse


Billedbog om lykken. Alle leder efter den og vil gerne beholde den. Men hvor finder man lykken, og hvordan opfører den sig?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. dec. 2019

af

af

Marianne Agger

d. 20. dec. 2019

Lykken. Alle leder efter den og vil gerne beholde den. Men hvor finder man lykken, og hvordan opfører den sig? Livsbekræftende billedbog til højtlæsning og samtale med børn på ca. 4-6 år i institutioner og i hjemmet.

Lykken er lunefuld. Også i denne billedbog, hvor den optræder i form af en stor, lyserød figur. Vi følger et barns jagt efter lykken og får informationer om lykken undervejs. Lykken findes i forskellige forklædninger. Nogle dage gemmer den sig, og andre dage er den hvor end, du går hen. Lykken har sin egen vilje, så man kan ikke fastholde den. Nogle gange føles lykken anderledes, end du havde forestillet dig. Bogen slutter med en opfordring til, at man lærer at genkende lykken og husker at værdsætte den. Eva Eland har også lavet pendanten Hvad stiller man op med Triste?.

Lykken er svær at forstå. Men denne bog beskriver og illustrerer lykken på en pædagogisk og rigtig fin måde for mindre børn. Bogen karakteriserer mange sider af begrebet lykke og kommer ind på, hvor kompleks den er. De skønne tegninger med den venlige lykke-figur er behagelige og varme at se på, og teksten lægger op til dialog mellem børn og voksne. Det fungerer godt, at lykken synliggøres i form af en figur, der interagerer med barnet i bogen.

Lykken findes også i billedbøger som fx Alle leder efter lykken.


litteratursiden.dk

d. 4. juli 2020

af

af

Line Hoffgaard

d. 4. juli 2020

En fin og tænksom lille fortælling for børnehavebarnet om, hvad lykke er. Eva Eland har tidligere udgivet Hvad stiller man op med triste? om tristhed. Her følger pendanten i en fortælling om lykke. F...



Informationer og udgaver